Tyskland

Tyskland

 

Den er mange turister, der betegner Tyskland, som et land man via motorvejene bare kører igennem for at komme til Sydeuropa.

Hvis man i stedet for kører væk fra motorvejen, vil man opdage, at Tyskland er et særdeles attraktivt land at gå på opdagelse i.

Tyskland har været dygtig til at genopbygge byerne efter anden verdenskrig. Man har genopført husene, som de så ud før krigen. Derfor ser man næsten alle steder mange flotte bindingsværkshuse i den gamle stil. Det er en fornøjelse at gå i byerne og nyde disse bygningsværker. Byerne har formået ikke at ødelægge bymidten ved at bygge noget, der arkitektonisk afviger fra de øvrige bygninger.

 

I Tyskland er der ca. 5000 stellpladser, hvor autocampere har mulighed for at parkere og overnatte. I Tyskland har campingpladserne indset, at de ikke kan tiltrække autocampere. Det koster fra 0 til ca. 10 € at overnatte på disse pladser, der de fleste steder ligger rimelig tæt på bymidten. Der er de fleste steder mulighed for at få frisk vand og tømme sine tanke for et beløb, der ligger mellem 1 og 3 €, Strøm findes også på mange af pladserne til en pris af 0,50 € - 1 € for 6 til 12 timer.

 

Vinhistorie

I middelalderen voksede den tyske vinproduktion kraftigt og man mener, at den på et tidspunkt var op til fire gange så stor som i dag. De vinregioner der i dag dyrkes, er i store træk de samme som under middelalderen, men antallet af vinstokke og marker er reduceret.

I 1984 blev der solgt flere end 175 millioner flasker af den søde og meget billige tyske Liebfraumilch. Der var bekymrende lav interesse for kvalitet og oprindelse af vinen, bare den smagte ens år efter år, hvilket netop er, hvad en Liebfraumilch gør. Det gav Tyskland et image som producent af billige søde hvidvine, primært for ældre og helt unge mennesker.

I dag har markedet ændret sig. Der er større efterspørgsel efter tørre hvidvine og ikke mindst efter kvalitet frem for kvantitet. I dag bliver der produceret kvalitetsvine indenfor både rød- og hvidvine.

 

Copyright © Peomi.dk