Juli 2009

Turen går til Nordrhein - Westfalen

14. juli

 

Vi havde bestemt, at vi trængte til at tage en lille tur sydpå og blev enige om at tage til Nordthein-Westfalen. Nærmere bestemt den sydlige del ned mod Aachen.

Et område, som vi endnu ikke havde været i.

Vi pakkede det meste af formiddagen og var klar til afgang ved 14-tiden. Vi skulle lige proviantere ved grænsen med nogle småting til turen. Vi ville igen overnatte første nat ved Paulsens Gasthaus i Fochbeck ,som vi plejede at gøre på udrejsedagen.

Det er dejligt at blive genkendt på stedet og føle os velkomne. Ejeren, der også er kok, var tilfældigvis på ferie i Danmark, men alligevel var maden lige så god, som den plejer.

Vi havde fået installeret vores parabol og var spændt på, hvordan den og receiveren virkede andre steder end hjemme hos os selv. Men efter at have kørt rundt om sig selv, fandt den hurtigt Thor 1W, hvorefter vi kunne se dansk TV.

Paulsens Gasthof
Minden
Brüggen
Brüggen
Kalkar
Paulsens Gasthof
Minden
Brüggen
Brüggen
Kalkar

19. juli

 

Ved middagstid klarede det op og vi kunne gøre os klar til at fortsætte vores tur.

tanke blev tømt og der blev fyldt frisk vand på, hvorefter vi fortsatte turen.

Vi havde fundet et sted i nærheden af Hannover i en by, der hedder Lúdersfeldt.

På en parkeringsplads ved restaurant ”Zum dicken Heinrich” var der god plads. Her kunne vi holde og få strøm for 6 €, hvoraf de 2 € ville blive godskrevet, hvis vil spiste på restauranten. Vi har tidligere holdt på pladser ved restauranter, hvor der var gratis, hvis vi også spiste på restauranten. Men det var billigt alligevel og det var udmærket mad, der blev serveret og ikke særdeles dyr d.v.s mellem 35 og 40 € inkl. drikkevarer.

Lüdersfeldt
Lüdersfeldt

20. juli

 

Vi besøgte sidste år på den første campertur i byen Celle, Denne by ville vi gerne gense og samtidig tage os tid til at besøge koncentrationslejren Bergen-Belsen.

Selv om Bergen-Belsen ikke indeholder bygninger fra dengang under krigen var området anlagt, så man kunne gå på området, der viste massegravene samt et stort monument for ofrene. Der var skrevet tekst på mange sprog også dansk, Der stod på dansk ” Forgæves har I ikke kæmpet”.

Det var bevægende at se udstillingen i den store hal, hvor overlevende via Tv-optagelser fortalte om deres oplevelser. Der havde været mange polske jøder i lejren men også jøder fra andre landet. Her sad også Anne Frank, som er blevet berømt fra den, som er skrevet over hendes dagbog.

Bergen-Belsen
Bergen-Belsen
Celle
Celle
Bergen-Belsen
Bergen-Belsen
Celle
Celle

 

Sent om eftermiddagen kørte vi videre til en plads ved en campingforhandler i byen Gifhorn-Wilsche. Vi fik anvist en plads på græs overfor forretningen og kunne selv bestemme, hvor meget vi ville lægge i kaffekassen for strøm.

Der var stille og roligt om natten og næste dag fik vi fyldt vores gasflaske op for

1.35 € pr kilo gas. Desuden købte vi en skammel med en bordplade til. Den er praktisk til at sætte en kaffekop m.m. eller et glas på uden at skulle tage havebordet ud fra magasinet.

Gifhorn-Wilsche
Gifhorn-Wilsche

21. juli

 

I stedet for at køre på motorvej til Hannover og videre til Hamborg kørte vi på hovedvej 4 til Luneborg. Det er en lang lige vej, hvor der er masser af hastigheds-

kontroller, men en behagelig vej at køre på. Vi kører så videre fra Luneborg over Hamborg til grænsen. Vi havde fået en indkøbsseddel med fra børn og børnebørn og fik købt ind og fortsatte hjemover og var hjemme ved 18-tiden.

 

15. juli.

 

Efter at have spist morgenmad fortsatte vi sydpå. Vi ville ikke køre over Bremen på A1, da der er meget vejarbejde på den strækning mod Münster.

Vi kørte på A7 mod Hannover men drejede fra nord for byen og fortsatte mod Minden, som vi havde udset til næste stop.

Omkring middag fandt vi et sted med en god udsigt, hvor vi kunne holde pause og spise lidt frokost.

Vi ankommer til festpladsen i Minden først på eftermiddagen. Den ligger helt ned til floden Weser.

Foruden stellpladsen er der en kæmpe stor parkeringsplads, hvor der dagen efter skulle være en byfest til minde om et slag om byen i 1. verdenskrig. Vi fandt en plads på den i forvejen næsten fyldte stellplads. En udmærket plads selv om det blæste meget. Da vi skulle tilslutte strøm, kunne vi ikke bruge vor visa-kort. Vi måtte bede en dame om hjælp. Hun brugte sit tyske kort, som var det eneste, der kunne bruges. Vi betalte hende de 2 €. Godt vi ikke skulle benytte V-E-stationen på pladsen. Det var en af de ringeste, vi endnu har set. Vi plejer ellers at tømme tankene og fylde frisk vand på hver anden dag. Vi ville derfor vente til ankomsten til næste stellplads.

16. juli.

 

Vi fortsætter turen mod øst. Vi vil bagom Ruhr-distriktet og havde udset os en stellplads Brüggen øst for Mönchen-Gladbach og tæt ved hollandske grænse.

Vi finder pladsen, som ligger på et pænt område bag en Aldi-forretning. Der er plads til 40 campere på knust granit i 2 rækker med brosten som kørevej. Der var afstribet område til hver camper, så vi havde plads til at sætte møbler ud og trække markisen ud, uden at genere de øvrige på pladsen. Betalingen på 4 Euro skulle lægges i en kuvert, som kunne tages ved et lille lysthus og den skulle så puttes ind i et hus oppe under tagbjælken.

Der var derefter fri strøm og der hang en nøgle, som skulle bruges til at åbne et

skab, som var placeret 20 meter nede af en lukket vej, hvor man kunne tappe frisk vand. Det eneste minus ved pladsen var V-E-stationen, som lå overfor lysthuset. Det var en kloak med låg og der var ingen vand til at skylle efter med. For at gøre pladsen perfekt kunne dette nok sagtens laves.

Vi gik en tur i Aldi og handlede ind og gik en tur i byen, som viste sig at være en hyggelig by med et stort gågadenet, hvori der lå nogle pæne forretninger af enhver art.

Der var cafeer og restauranter, som så indbydende ud. Alt i alt en by, som vi kunne tænke os at besøge en anden gang. Vi købte nogle blommer som det sunde men også lidt godt fra bageren til eftermiddagskaffen.

 

17.- 18. juli

 

Vi ville ikke køre ret langt i dag og nøjedes med at følge den hollandske grænse nordpå.

Vi havde i bordatlas fundet en plads lige udenfor byen Kalkar, hvor vi ville tilbringe nogle dage. Vi nåede Kalkar ved middagstid. Der var god plads både på græsset og på området med grus. Vi valgte græsområdet, selvom, der ved regnvejr kunne blive vådt. Der var også langt til en strømstander men vi valgte græsområdet, fordi det er mere behageligt at opholde os på græs end på grus.

Det var den dag meget varme, så vi fik møblerne ud på tæppet og markisen ud og tilbragte eftermiddagen med at nyde varmen og læse i en bog. Solbadning er ikke lige os.

Næste dag var der også sol fra en skyfri himmel og 28 grader. Det var lørdag så vi ville lige gå en tur op i byen, som viste sig af være en by, der var centreret om et kæmpestort torv, hvor cafeer, restauranter og en del butikker lå udenom. I sidegaderne lå der også nogle butikker, men ellers var det beboelse i sidegaderne.

Vi nød gåturen og gentog den om eftermiddagen, hvor vi gik langs en kanal. Denne sti gik rundt om hele byen, men vi nøjedes med at følge den til et Aldi-butik, hvor vi gjorde vores indkøb.

Resten af dagen tilbragte vi på stellpladsen og nød det gode vejr.

Om aftenen, hvor vi spiste aftensmad udenfor camperen, kunne vi så med den 3-ledet arm dreje fjernsynet hen til døråbningen, hvorefter vi kunne blive udenfor og se dansk Tv-avis m.m.

Om natten blev vi vækket af både torden og regn og det fortsatte det meste af formiddagen. Der var ikke andet at lave end at læse videre i den roman, som vi havde med hjemmefra.

 

Vi fortsatte til Celle, hvor vi parkerede på en stor plads, hvor der også denne gang holdt en masse campere. Der er ingen strøm på pladsen, men alligevel var der mange, der så ud til at ville overnatte der. Det ender nok med, at vi investerer i et anlæg, hvor vi også bliver uafhængig af strøm. Det gør, at vi kan overnatte uden at orientere os om der er strøm på pladsen.

Vi gik en tur i den gamle bydel, der samtidig er gågadeorienteret område. Vi drak eftermiddagskaffe med tærte og flødeskum ved en cafe på et lille torv. De gamle bygninger i byen er velbevaret og restaureret efter alle kunstens regler.

 

Copyright © Peomi.dk