Rejser

21.- 22.- 23. -24. maj

Vi fortsatte mod Hessen og nåede Rothenburg an der Fulda først på eftermiddagen. Vi havde sat adressen ind på navigatoren, og den førte os da også ind på den vej, der lå ved siden af stellpladsen.

Det viste sig, at indkørslen af en eller anden grund var lukket med autoværn. Vi fik at vide, at vi skulle køre hen til en rundkørsel ved en shelltank. Vi kørte dog til den forkerte side og nåede først tanken efter en stor omvej. Det viste sig, at det var en rimelig stor plads med flere lommer, hvor der kunne holde en 4-5 autocampere. Vi valgte dog at holde på området først på pladsen. Pladsen var gratis, men ligesom i Wolfhagen blev man bedt om at give et frivilligt bidrag til driften af pladsen.

Autocamperklubben” Fusche aus Hessen”, som vedligeholdt pladsen havde gjort et meget stort arbejde for at gøre pladsen attraktiv. Der var sat borde og bænke op på friarealet i midten af pladsen.

Vi havde besluttet, at blive på denne plads hele pinsen og først køre om mandagen den 25..

Vi blev på pladsen resten af eftermiddagen. Det var blevet varmt og vi kunne sætte camper møblerne ud og nyde resten af dagen med en lille en til halsen.

Det blev ved med at være varmt, så vi ville gå en tur i byen, inden det blev for varmt. Ved at benytte os af en tunnel under banelegemet, gik vi lige ind i byen, som bestod af 2 dele adskilt af floden Fulda. Der var 2 broer, der forbandt de 2 bydele, en gammel bro kun til cykler og gående og en bro til biler. Flere steder i byen havde en kunstner lavet bronzefigurer af mennesker, der symboliserede forskellige erhverv og som var opsat på steder i byen, der havde relation til de bygninger, som de stod foran. Der var marked på byens torv, og vi forsynede os med diverse grøntsager. Der var på denne pinselørdag en masse mennesker i byen, så cafeerne var godt besøgt. Vi fandt dog en cafe med borde og stole på fortovet, hvor der i gaden var begrænset adgang for biler. Her nød vi formiddagskaffen i det gode vejr.

Efter 3-4 timer gik vi tilbage til stellpladsen og tilbragte resten af dagen i det gode vejr. Vi havde om formiddagen fundet en restaurant ”Der goldene Løwe”, som vi ville spise aftensmad på.

Vi fik en lækker fiskeret med en god flaske hvidvin til. Der var udendørsservering og det var dejlig vejr, så vi nød aftenen i restauranten.

Da vi jo havde fået solceller på taget til produktion af strøm, var der strøm nok til hele opholdet.

Det var pinselørdag og vi nød dagen på stellpladsen. Vi havde fået at vide, at der var en koncert i byens klosterhave om eftermiddagen. Vi ville gå derover for at overvære denne koncert, men det var for varmt til at opholde sig i flere timer under åben himmel, så vil blev enige om at springe den over. Vi blev i skyggen under markisen og vi kunne se, at næsten alle andre besøgende på pladsen havde den samme tanke. Vores naboægtepar var dog taget til koncerten og kunne fortælle, at det var meget varmt på pladsen og orkestret bestod af messingblæsere, så vi fortrød ikke, at vi ikke tog til koncert.

Også pinsesøndag var det dejlig varmt. Vi gik igen en tur i byen og nød den stilhed, der var på denne helligdag. Resten af tiden blev brugt til afslapning på pladsen under markisen.

25. maj

Det var tiden at vende næsen mod Danmark og vi kørte til Einbeck som ligger syd for Hannover.

Først ville vi dog se det grænsemuseum, som ligger i Asbach-Sickenberg. Dette museum er opbygget over de fysiske ting, der var den naturlige del af den grænsedragning fra før 1989. Der var biler, kampvogne, flyvemaskiner og helikoptere næsten alle af russisk herkomst. Der var også en udstilling og plancher, som fortæller om den tid, der var naturlig under det østtyske styre. Der var også en fortælling om en civilarbejder, som arbejdede med en rendegraver til vedligeholdelse af hegnet ind til vesten. Han forsøgte at flygte ved at stille rendegraveren ind til hegnet og via grabben, som han havde løftet i vejret. Han kom dog ikke helt til Vesttyskland, men blev skudt af østtyske grænsevagter.

26. maj

Når vi kommer sydfra og er på vej hjem, plejer vi at overnatte i Sydslesvig. Denne gang vil vi længere mod øst og var opsat på at overnatte i Dömitz. Der skulle være en stellplads ved havnen i byen. Det viste sig, at denne plads lå langs den del af havnen, som ikke var aktiv for sejlerne. Vejen til pladsen var så ujævn, at det næsten var umuligt at køre på den. Vi fandt dog en plads i nærheden af et strømstik, da pladsgebyret var inkl. strøm. Vi skulle have tømt vores toilettank og affaldsvand. Det viste sig, at der kun var åbent for denne tømning efter kl. 18.00 om aftenen og vi var der kl. 16.00.

Vi var utilfreds med stellpladsen og fandt en anden plads i en nærliggende by. Byen hed Rüterberg og lå 4 km. fra Dömitz. Det var en lille landsby med meget få huse, men der var en stellplads på en privat grund, Den kostende 5 € inkl. nyt vand og tømning af toilet og gråvand. Vi valgte at blive natten over på denne plads. Indehaveren af pladsen var en meget flink dame, der i et lille lysthus solgte forskellige produkter såsom marmelade i mange forskellige variationer. Desuden kunne man købe øl fra et køleskab og lægge aftalte penge i en pengekasse.

Der var ikke meget at se i landsbyen, men vi gik en tur og nød den fred, der virkede over landsbyen.

27. maj

Da vi på hjemturen skulle hente det gamle batteri og andre dele, som ikke kunne være på camperen efter, at vi har fået installeret solceller på taget, kører vi over til den vestlige side af Schleswig-Holstein til den lille by Brokdorf, hvor vi fandt en camperplads helt ude ved diget til Elb-udmundingen. Fårene havde deres indhegning lige opad camperpladsen. Det kunne godt mærkes på duften omkring os.

Vi gik en tur på diget, hvorfra vi kunne se den skibstrafik, der foregik på Elben.

Camperpladsen fungerede også som fast beboelse af en del unge mennesker, som fik en billig husleje, mens de arbejdede i området. Ellers så det ud som om, at pladsen blev brugt af folk, som var vant til at komme på pladsen.

28. maj

Vi kørte videre op langs vestkysten og holdt ind i Süderlügum både for at handle lidt og afhente de efterladte effekter på camperværkstedet.

Efter at have tømt toilet og gråvand på rasteplads Lillebælt syd, nåede vi hjem sidst på eftermiddagen.

Turen går til Hessen

17. maj

Vi havde længe talt om at få lagt solceller på taget af camperen for at være selvforsynende med strøm uanset, hvor vi befandt os. Da vi var i Frankrig sidste år, blev vi meget overrasket over at skulle betale 2 til 3 € for 1 times strøm.

Vi havde forberedt installationen, som vi havde aftalt med Krone Camping i Süderlügum. Vi havde aftalt, at vi købte solcellerne og de 2 nye batterier, som skulle bruges. Det gamle husbatteri, som var i camperen kunne ikke bruges, da de 2 batterier skulle være lige gamle. Det øvrige materiale skulle Krone Camping sørge for.

Vi kørte hjemmefra kl. 6.30 da vi skulle være i Süderlügum kl. 8.30. Vi havde bestilt hotelværelse i byen, da installationen ville tage 2 dage, da limen, som solcellerne skulle limes på taget med, skulle tørre natten over.

Da vi havde afleveret camperen, fik vi dagen til at gå med at nyde den første sol i maj måned i byen, som ikke er særlig stor, men der var flere steder udover hotelværelset, som vi kunne opholde os i.

Vi nød et glas vin om formiddagen i en udendørs cafe. Den medbragte frokost på hotelværelset og eftermiddagskaffen med kage på cafeen. Om aftenen fandt vi en lille restaurant, hvor vi fik asparges med laks, hollandaisesovs og kartofler. Dertil købte vi en flaske hvidvin til. Det var et godt måltid at starte ferien med.

18. maj

Vi håbede på, at værkstedet var færdigt med arbejdet hen på formiddagen, men det viste sig, at det var mere besværligt end først antaget, så vi kunne først få camperen efter kl. 14.00. Vi lånte et lille træhus på pladsen. Det blev brugt til at opmagasinere udstyr til udlejningscamperne.

Efter at anlægget var afprøvet og vi fik en instruktion af det, kunne vi afregne installationen, som i alt beløb sig til kr. 25.000. Det var nogenlunde det beløb, som vi havde regnet med. Vi havde dog ikke regnet med, at der ville løbe 15 arbejdstimer til installationen. Vi kørte tilbage til Tønder og fik fyldt diesel på camperen og fik gjort de sidste indkøb hos Edeka og Calle.

Vi ville køre til Fockbek og spise til aften og overnatte hos Paulsens gasthof. Men det viste sig desværre, at stedet var lukket. Da vi ikke havde taget mad ud af fryseren, fandt vi en kro i Drelsdorf (Drelsdörper Krog), som ligger lige nord for Husum.

Vi fik anvist en plads på et stykke med græs. Da det var en dejlig varm aften spiste vi en fiskeret på gårdspladsen, som var indrettet til servering. Det viste sig, at værten havde fødselsdag og havde inviteret private gæster til grillaften. Om han var kommet for sent i gang med at tænde op i grillen vides ikke, men da han gik i gang brugte han en ukrudtsbrænder til at få fut i kullene. Det så komisk ud, men det så ud til at virke.

19. – 20. maj

Efter et godt morgenmåltid kørte vi videre mod Hessen. Vi ville ikke køre hele vejen til Hessen, men ville overnatte syd for Hannover. Vi fandt en stellplads i byen Wolfhagen lige vest for Kassel.

Vi ankom ved 15-tiden om eftermiddagen. Der holdt en halv snes autocampere og vi fandt en god plads. Pladserne var afgrænsede, så vi vidste, hvor megen plads, vi måtte fylde. Det var gratis at holde på pladsen, men man blev bedt om at give et frivilligt bidrag, samt at putte kvitteringsboner fra vor handel i byen i en kasse, så byen kunne se, hvad gæsterne handlede for i byen. Med egen strøm brugte vi ikke penge på landstrøm.

Det var på pladsen tilladt at campere, så det benyttede vi os selvfølgelig af. Vi brugte eftermiddagen til at gå en tur i byen, som lå 200 meter fra pladsen. Det var en lille hyggelig lille by med god indkøbsgade med butikker af enhver art. Vi fandt et par kondisko til Anni, som hun følte var perfekte at gå i. Vi forsøgte også at finde et par sandaler til mig, men nummeret var udsolgt. Vi fik dog forretningen til at skrive fabrikationsnummeret op til os, så vi på et senere tidspunkt kunne finde dem i en anden by.

Vi blev enige om at blive på pladsen endnu en nat. Vi ville gå en tur i byen endnu engang. Byen bestod af en bykerne med gamle velholdte huse og pladser. Vi afsluttede turen i byen med at handle ind i en aldi-butik, som lå lige i umiddelbar nærhed af stellpladsen. Resten af dagen tilbragte vi på pladsen.

25. maj

Stellpladsen i Einbeck ligger, som så mange andre steder i Tyskland ved siden af den stedlige svømmehal og friluftsbad. Der var plads til 15-16 autocampere og det kostede ikke noget at holde på pladsen.

På mange af de gratispladser, som vi har set i Tyskland, er det typisk, at der holder nogle store campere, som har holdt der i flere dage og som breder sig med store markiser og hele beholdningen af campingmøblement under disse.

Da vi ankom til pladsen først på eftermiddagen, gik vi en tur i byen Einbeck, som lå en lille kilometer fra pladsen. Det viste sig at være en hyggelig lille by med en lang gågade og en stor bilfri plads i midten af byen. Der var mange mennesker i byen og vi bestemte os for at købe en is på en cafe og samtidig at nyde livet i gaden.