Rejser

8. Sept.

Vi har besluttet, at vi vil tage en tur til Frankrig og som skal vare i 3 uger, da vi sidste år kun brugte 14 dage til Frankrig. Det var for anstrengende kun at bruge 14 dage på så lang en tur.

Vi starter hjemmefra omkring middag og forventer at nå første bestemmelsessted sidst på eftermiddagen. Efter at vi har erfaret, at Paulsens Gasthof i Fockbek er lukket, vil vi prøve noget nyt. Vi har læst om Grevenkrug i nærheden af Rendsburg. Da vi kommer dertil, er det ikke lige, hvad vi havde forventet. Det er besværligt m.h.t. hvor vi skal holde om natten. Det er heller ikke muligt at få hunden med i restauranten. Vi beslutter, at vi vil køre til Landhaus Spannen i Jevenstedt. Her har vi været nogle gange og har været helt tilfreds med stedet.

Vi ankommer til stedet og bliver budt velkomne. Indehaveren kan huske os og kan næsten huske, hvor vi sad sidste gang. Vi får en god fiskeret med en god flaske hvidvin til. Denne hvidvin, som er fra Piesport ved Mosel, synes vi så godt om, at vi beslutter, at hjemturen skal gå for denne by, så vi kan købe et par kasser af denne gode Riesling.

9. Sept.

Vi havde læst, at der var en del vejarbejde på A1 over Bremen, så vi beslutter at køre mod Hannover og forsætte af A2 mod Ruhrdistriktet. Vi havde planlagt at overnatte på en camperplads i Bergkamen, som vi tidligere har benyttet. Det er et pænt område lige ved siden af et yachthavneanlæg Vi ankommer midt på eftermiddagen og på pladsen er der kun et par autocampere. Vi bruger eftermiddagen til at gå en tur i området, inden det begynder at regne, som det fortsætter med hele natten.

10.-11. Sept.

Da vi op på formiddagen skal køre fra pladsen, kommer der en bankelyd fra undervognen. Vi kan ikke umiddelbart lokalisere lyden, men den bliver kraftigere jo stærkere vi kører og det bliver helt galt, da vi kommer ud på motorvejen. Vi tør ikke køre med det længere, så vi tager den første afkørsel og er heldige, at der ligger et autoværksted lige efter afkørslen. Vi får værkføreren til at kigge på det. Han kører en lille tur med os og finder svaret. Det er håndbremsekablet, der sidder løst under vognen i højre side. Der bliver sat tape m.m. omkring kablet og fastgjort til undervognen. Det virkede og vi kører videre. Det er det første uheld, som vi har haft med camperen, siden vi købte den i april 2008.

Det er meningen, at vi vil gøre ophold på en camperplads i Nettersheim, som ligger i vulkanområdet nordvest for Mosel, men vi beslutter at fortsætte mod Frankrig. Vi kører mod Luxemburg, hvor vil tankede diesel til 0,89 euro, hvilket er usædvanlig billig i forhold til både Tyskland og Frankrig.

Vi fortsætter til byen Pont-a-Mousson, som ligger mellem Metz og Nancy ved floden Moselle. Camperpladsen ligger ved flodbredden overfor den centrale den af byen. Camperpladsen er bevogtet og bommen bliver åbnet af pladschefen, som har sit kontor og bolig på et skib i den lille havn ved siden af pladsen. Vi vælger en god plads ud mod floden for enden af en række, så der er god plads omkring camperen. Det koster 7 € inkl. både el, vand og tømning af både brugt vand og toilet. Vi bliver på pladsen indtil den 12. Sept.

Den første eftermiddag går vi rundt i begge dele af byen på begge sider af Moselle. Det er en gammel by, som er præget af ældre og lidt forfaldne bygninger især på den del af byen, hvor camperpladsen ligger. Forretningerne bortset fra bageren ligger på den anden side, hvor torvet er den dominerende del af byen. Det er et typisk fransk firkantet torv med en stor åben plads i midten og med forretninger, restauranter og cafeer på alle sider og som er overdækket med en buegang. Der er et lille supermarked, hvor man kan købe alt det nødvendige til dagligdagen.

Camperpladsen, som er asfaltbelagt, er ren og pæn med et græsareal ud mod floden. Der er et utal af svaner, som nogle af autocamperturisterne fodrer med brødrester, så svanerne opholder sig en stor del af tiden på græsarealet, som bærer præg af dette ophold. Om lørdagen den 11. sept. er der marked i byen. Alle fødevarerne er samlet i en stor bygning med glastag. Det er interessant at gå og kigge på alle tingene. Der er kødvarer af okse, får, kanin og fjerkræ. Der er fisk i alle afskygninger og ikke mindst en masse frugt og grønsager. Udenfor på pladsen er der masser af boder med varer lige fra nips til møbler. Ikke mindst tøj og sko er der mange med. Jeg ved ikke, om det var typisk for denne by, men det så ud som om, der er mange indvandrede i byen. De er meget dominerende i bybilledet.

Resten af eftermiddagen foregår på camperpladsen, hvor vi falder i snak med et ægtepar fra Nordlingen. Det er altid rart at få nogle nye impulser fra nogen, der har større erfaringer med kørsel i autocamper.

12. sept.

Vi har fundet ud af, at det er fornuftigt at tømme tankene og få nyt vand på inden man forlader en camperplads. Så det bliver gjort og vi fortsætter længere ned i Frankrig. Vi vil nå en lille by som hedder Joinville, men der er ingen pladser ledige, så vi fortsætter til næste by med en camperplads. Vi finder en lille by ved Marne-kanalen som hedder Vieville. Camperpladsen ligger uden for byen og lige ned til kanalen, hvor der er 4 pladser. Da vi kommer, holdt der et svensk ægtepar, som har ligget der i 2 dage. Vi går en tur for at konstatere, at byen er megen lille. Der er kun en forretning, der indeholdt postkontor, bager og restaurant.

Det koster 1,50 € for opholdet og 1,50 € for strøm. Beløbene bliver betalt til en dame, som kommer til pladsen først på aftenen. Strømforholdene er lidt specielle. Man kan købe en chip(bruges af de både, som lå ved kajen) eller man kan finde et stik, som er frit tilgængelig. Nu er det sådan, at der ikke er stik tilovers til os. Vi kunne godt undvære 220 V, men vi er ikke sikre på, at vi har nok til resten af dagen og til næste morgen, da det er overskyet og regnfuldt. Hele opholdet ville kun komme til at koste 3 €, hvilket jo er billigt og så kan vi spare på gassen til køleskabet og fryseren. Men damen rev et stik ud fra en båd, hvor der ikke var nogen mennesker i og satte vores stik i med en bemærkning om, at vi om morgenen skulle skifte det rundt igen.

13. sept.

Hen på formiddagen kører vi videre mod Bourgogne og når Beaune først på eftermiddagen. Området mod Beaune viser, at vi kommer til et stort vinområde, hvor vinbønderne er begyndt at plukke deres druer. Vi finder den parkeringsplads, hvor 6 pladser er beregnet til autocampere. Der er lige plads til os. Ved siden af os holder et ægtepar fra England. De har elcykler med, men kunne ikke trække jetons i automater til strømsøjlen med deres kreditkort, så vi trækker et par jetons med vores visakort. Vi vil ikke selv bruge strøm her, da prisen er 3 € for 4 timers strøm. Det er dejlig vejr, så vi går en tur ind til byen, som kun ligger 300 meter fra parkeringspladsen. Beaune er en dejlig by at gå rundt i, selv om der var rigtig mange turister. Der er mange skønne bygninger og næsten hele den indre by er bilfri, hvilket gør en gåtur i byen meget behagelig.

Et besøg på Hospices de Beaune er meget interessant. den sidste patient forlod hospice i 1953 og idag sælger man dyre vine for at drive museet. Vin markerne blev i sin tid doneret af områdets vinbønder og nonnerne passede vinduktionen og hopitalet.

Da vi kommer tilbage til parkeringspladsen, se vi, at der er kommet over 20 campere i alle størrelser og som holder alle mulige steder på pladsen. Om aftenen går i ind til byen for at finde en god restaurant. Vi finder en, der har et godt tilbud på coq au vin, som er en kyllingeret med løg, flæsketerninger, champignons og rødvin. Det er en herlig ret med godt mørt kød. Vi får et chok, da vi ser priserne på vin. Den billigste er 6 € for 6 cl. Vi sparer på vinen, som i øvrigt er god ligesom resten af retten. Vi går tilbage til pladsen, hvor der yderligere er ankommet et stort antal campere. Min første tanke er, hvor personbilerne skal holde næste dag, men det viser sig, at pladsen ikke bliver benyttet af ret mange privatbiler.

14. sept.

Vi kører videre ned gennem Bourgogne og efter kun 100 km. kommer vi til Sornay, som er en lille landsby ikke langt fra Louhans, som er en ret stor by og hvor der også er en camperplads. Vi vælger Sornay, fordi der også her er mulighed for at tømme tanke og toilet. Pladsen er gratis ligesom strøm, vand og tømning også er gratis. Byen Sornay er som skrevet ikke ret stor, men kommunen har gjort et stort stykke arbejde ud at gøre byen pæn og ren. Der er sat blomsterkasser flere steder i byen, som bliver vandet hver dag.Fortovene ser nyanlagte ud ligesom hele området bærer præg af vedligeholdelse. Der er i byen både en bager og en købmandsbutik med rimelige priser.

15. sept.

Vi er kommet udenfor vinområderne og bliver enige om at finde et område med vin. Vi kører mod vest og har udset os en camperplads hos en vinbonde i et kuperet område. Det viser sig, at vi bliver ført ud på nogle meget små D-veje, som vi kalder koveje. Vejene er så små, at vi bliver nervøse for at møde en modgående bil eller andet køretøj. Det sker ikke og så viser det sig, at den vinbonde, som er opført i Aires de service camping-cars godt nok er på adressen, men der er ikke en plads til en autocamper på stedet. Da der ikke er nogen hjemme, kører vi videre mod en plads i byen Digoin ved floden Loire. Camperpladsen ligger lige udenfor byen. Der er gratis strøm på pladsen, men der er kun 4 stik, som allerede er optaget. Vi kunne heldigvis klare os uden idet det eneste i camperen der brugte 220 volt var satelit-reciveren og så selvfølgelig inverteren. For at undgå at bruge inverteren er det vor hensigt, at anskaffe os en satelitresiever til 12 volt, så vi er total fri for 220 volt. Vi ankommer midt på eftermiddagen. Vi kan godt lide at komme før kl. 15 eller 16, da vor erfaring siger os, at der er mange autocampere, der kommer sent på dagen, hvor der enten ikke er plads eller en meget dårlig plads. Vi har flere gange set autocampere komme efter kl. 19 og helt hen til kl. 22 uden, at der plads til dem. Vi går en tur i byen, som er en typisk fransk by af en vi størrelse med flere store kirker, gågader og flere åbne pladser. Det er ikke vores mening at spise på restaurant i denne by, men vi finder en bager ret tæt på camperpladsen. Det benytter vi os af både på dagen og næste morgen. Floden Loire løber igennem byen og i nærheden af camperpladsen er der et meget stort åbent område, som ser ud til at blive brugt til fransk-mændenes traditionelle Boule (spil med metalkugler) samt til andre arrangementer. Der er sat mange skilte op i området, der gør opmærksom på, at autocampere ikke må parkere på området. Det vil ellers være det helt ideelle til en autocamper-plads med plads til over hundrede autocampere.

16. sept.

Vi kører væk fra vinområderne og kører ned syd for Lyon, hvor vi i Aires de Campingcar-bogen havde fundet en campingplads ved byen Mornant, hvor der skulle være indrettet 3 pladser til autocampere. Vi viser sig, da vi ankommer, at pladsen havde middagslukket indtil kl. 16.00. Vi prøver at finde ud af, hvor de 3 pladser var enten udenfor eller på campingpladsen men uden resultat. Da lejrchefen kommer kl. 16.00, viser vi hende bogen, hvor det står. Men hun ligner et stort spørgsmålstegn og fortæller, at det ikke er rigtigt og vil gerne have lov til at ringe til udgiveren af bogen for at ændre teksten. Vi blever på campingpladsen og betaler de 14 €, som det koster at overnatte på pladsen. Vi har så mulighed for at benytte os af alle faciliteterne på pladsen under opholdet. Vi går en tur i byen, som ligger oppe på en bakketop med meget stejle og små gader. Den virker meget hyggeligt og bygningerne i byen er velholdte. På toppen af bakken er byens torv med forretninger og restauranter samt den traditionelle store åbne plads i midten.

17.-18.-19. sept.

Da vi nu havde betalt for at ligge på en campingplads, får vi et dejligt bad, før vi kører videre mod nord. Vi vil gerne nå til Baune-les Dames. Det er en tur på 350 km, som bliver kørt på nationalveje. Vi vil undgå betalingsvejene og vil gerne opleve områderne langs nationalvejen. Køreturen går over al forventning og vi ankommer til camperpladsen midt på eftermiddagen og finder en af de få ledige pladser på pladsen. Det viser sig, at der overfor os holder et ægtepar fra Middelfart. De havde kørt autocamper i 8 år og manden fortalt os, at han lige var fyldt 86 år. Der er godt gået at køre rundt i en autocamper i den alder. Vi får en god snak med dem, hvor vi kunne udveksle erfaringer og oplevelser rundt i de lande, som vi begge havde besøgt. Da vejret også den dag var solrig, tager vi en slapper på pladsen resten af dagen.

Om lørdagen går vi en tur op i det stedlige supermarked, som ligger mindre end 300 m fra camperpladsen. Vi får handlet det ind, som vi lige står og mangler, bl.a. havde vi i Rhone-dalen købt en rødvin, som vi syntes godt om og vi er heldige, at de også har den i denne butik. Vi havde valgt en forkert taktik, da vi gik op i byen. Vi handlede desværre før end vi gik en tur i byen, så det må vi gøre om søndagen.

Resten af weekenden er ren afslapning. Der kommer tilfældigvis endnu en dansker. Han hedder Ole Poulsen og kommer fra Lund ved Skive. Han forklarer Anni om, hvordan man skal opsætte e-mailen, så man kan sende og gå på internettet fra udlandet via Fon, som er et europæisk Wi-Fi-system. Ligeledes forklarer han, hvordan Skype fungerer og hvad det koster at bruge. Endelig får han os overbevist om, at det er en god ide at melde sig ind i Dansk Autocamperforening (DACF), fordi der på foreningens hjemmeside og medlemsforum er en masse tips til camperfolket.

20. sept.

Det bliver mandag og vi vil ikke køre så længe i dag og finder en lille camperplads midt i en by, der hedder Willer Sur Thur. Byen har en larmende hovedgade, da al tung trafik går lige igennem byen. Heldigvis ligger camperpladsen et stykke væk fra larmen ved siden af kirken på en lille skøn plads midt i byen. Der skulle have været gratis strøm på pladsen. Der er også 2 strømstik, men hver gang, der går 15 min, skal man ud og trykke på en knap. Vi opgiver at bruge ekstern strøm og kan også godt nøjes med at vor egen strøm. Vi har fundet ud af, at vi kun mangler en satreciever til 12 volt, så vi ikke behøver at bruge ekstern strøm. Vi har efter, at vi kom hjem købt en satreciever (OCTAGON SF 218 1xCR Mobile), der kan bruges til vort canal + kort, i Tyskland til 60 € inkl. forsendelse. Det er egentlig meningen, at vi vil finde en restaurant, men da det er mandag, er alle restauranterne i byen lukket, så det må vi til gode til en anden dag. Men der er en bager, som har åbent dagen efter.

Vi fortsætter til Ammerschwihr, hvor vi hos den samme vinbonde hvert år de sidste 10 år har købt hvidvin. Vi når til Ammerschwihr sidst på formiddagen og finder Domaine Maurice Schoech & Fils, hvor vi køber både den sædvanlige Riesling og også Muscat, som vi prøvede at smage sidste år og som faldt i vor smag. Vi forsætter derefter mod Ribeauville, hvor vi finder en parkeringsplads i udkanten af byen på Route de Vin mod Bergheim. Vi går en tur i byen, som efter vor mening er en af de kønneste byer i Alsace. Vi finder et sted, hvor vi kunne købe lidt frokost, som vi kunne tage med og finde en bænk, hvor vi kunne spise og se på livet i gaden. Sidst på eftermiddagen kører vi videre mod nord og finder en camperplads hos en campingforhandler i Benfeld. Denne plads har vi før benyttet og vi vidste godt, at der indtil midt på aftenen var megen larm fra den meget trafikerede hovedvej, som lige op ad stedet.

22.-23. sept.

Efter at vi har fået tømt brugt vand og toilet og har fået rent vand i tanken forsætter vi mod Mosel. Vi kører mod Saarbrücken og fortsætter mod Trier. Da vi kører fra motorvejen i Mehring, ser vi et kæmpestort solcelleanlæg. Det dækker flere hundrede m2 og anlægget på Ærø er ikke ret stor i forhold til dette anlæg. Det er meningen, at ville finde en camperplads i Piesport, som ligger ned til Mosel. Der er ikke ledige pladser her, så vi kører videre op langs Mosel og finder ledig plads i Wintrich, som vi før har ligget på. Det er en dejlig og rolig plads, hvor der også er strøm med i prisen på 7 €. Om aftenen går vi op på den nærliggende restaurant, som vi før har besøgt. Her får vi en lækker fiskeret med en god hvidvin, som er produceret i byen. Sidst vi var i byen, købte vi et par kasser af denne vin. Så vi vidste, hvad vi bestilte.

Det er meningen, at vi vil blive på pladsen i et par dage, men næste morgen regner det i tykke tove samtidig med, at det lyner og tordner. Da det ikke holdt op ved middagstid, beslutter vi at køre nordpå. Så vi får betalt i den nye automat og får en billet, hvormed vi kan åbne vippebommen. Vi får tømt affaldsvand og toilettank og får frisk vand på tanken. Vi har efterhånden lært, at hvis det er muligt, skal dette udføres som det sidste, før vi forlader en plads. Vi ved aldrig, om det er muligt ved det næste sted, vi besøger.

24. sept.

Vi vælger at køre østpå for at nå over til motorvej A7 i stedet for at køre ad A2, som vi har brugt flere gange. Vi når til Homberg/Efze sidst på dagen. Denne plads kan sagtens bruges som overnatningsplads. Den er gratis og strøm er også gratis.

25. sept.

Næste morgen kører vi videre nordpå og kører mod Buxtehude, som vi ikke tidligere har besøgt. Vi når pladsen først på eftermiddagen. Det er en stor grusbelagt parkeringsplads med strømautomater i yderkanterne. Der holder en 15-16 autocampere, da vi ankommer. Vi finder en plads, hvor der er mulighed for at få strøm, hvis det er nødvendigt. Det har været overskyet nu i 2 dage og det er begrænset, hvor meget solpanelerne kan producere. Det bliver tørvejr først på aftenen og vi går en tur i midtbyen, som ligger tæt på camperpladsen. Det er en by, som vi senere har lyst til at udforske i et par dage på et senere tidspunkt.

26. sept.

Næste morgen regner det igen og vi kører mod grænsen og handler lidt på bestilling til vores datter i Kolding. Her kører vi til og bliver til næste dag, hvor vi kører hjem.