Rejser

1.og 2.juli

Vi kørte i dag mod Rhinen. Vort bestemmelsessted var Bacharach, hvor der er en camperplads ved siden af campingpladsen. Da vi kørte igennem Bingen, kunne vi godt tænke os at overnatte på den stedlige camperplads, men det viste sig, at alt var optaget, fordi der den weekend var Rhinen i Flammer. Det vidste vi ikke, så vi kørte videre til Bacharach.

Pladsen i Bacharach var en del af en offentlig parkeringsplads, hvor pladserne lå ud mod floden. Der var ikke nogen retningslinjer om, hvor meget hver enkelt camper måtte fylde. Dog var det ikke lovligt at bruge hele bredden af markisen. Det kostede 7 euro pr. dag at holde på pladsen, som var meget støvet, når bilerne kørte forbi på parkeringspladsen. Pladsen lå ikke langt fra jernbanen, som gav en del støj. Godt man ikke bor på et af de hoteller, som ligger lige op ad banelinien. Det må være ganske uhyggelige at blive offer for sådan en larm.

Vejret var solrigt og meget varmt, så aktivitetsniveauet var ikke så højt. Vi besluttede at cykle en tur for at få gavn af den smule vind, der var langs floden.

Vi cyklede til St. Goar, som ligger ca. 17 km væk. Man oplever meget mere ved at cykle end at køre i bil. I St. Goar spiste vi frokost på en restaurant, som lå ikke langt fra floden.

Vi kom tilbage til camperpladsen midt på eftermiddagen og foretog os ikke meget andet end at slappe af.

3. og 4. juli

Vi besluttede, at vi ikke ville blive længere i Bacharach, så vil kørte videre op ad Rhinen. Vi kørte forbi Koblenz og nåede til Braubach. Pladsen var belagt med asfalt, som er udmærket at holde på. Der var også her en banelinie, som løb lige forbi camperpladsen. Men vi fik at vide, at der i en periode af 3 uger var vedligeholdelsesarbejde på banen og at der kun ville køre 3 tog om dagen i den periode.

Vi blev på pladsen i 2 dage og gik ture i omegnen og i byen Braubach, som ligesom andre byer langs Rhinen bar præg af, at man gerne vil bevare bygningerne, som de har været i mange år tilbage.

5. juli

Det er blevet tiden at vende næsen hjemad i mindre etaper. Vi havde i Bordatlas fundet en camperplads i forbindelse med et dambrug i Borken nord for Ruhr-området.

Der var en restaurant i forbindelse med dambruget, som hedder Forellenhof Wolter.

Pladsen var meget primitiv. Dog var der både elstik, rent vand og en kloak til både toilettømning og brugt vand, men man skal være meget opmærksom på at adskille det beskidte og det rene.

Vi var de eneste på pladsen, som lå i skovbrynet, dog med mulighed for satelitmodtagelse, men der var meget stille.

Da vi var der om mandagen, var der ikke det store udvalg på menukortet, men vi fik en dejlig røget forel og en god flaske hvidvin til.

6. juli

Vi kørte mod området omkring Hannover, hvor vi ville overnatte ved Steinhuder Meer, men da denne camperplads lå et godt stykke udenfor en by, blev vi enige om, at vi ville køre til Stolzenau, hvor camperpladsen lå lige ned til floden Weser og lige i udkanten af byen. Vi ankommer først på eftermiddagen og har god tid til at gå en tur i byen, som viser sig at meget hyggelig. Byens turistkontor er i en istandsat prærievogn. Den mand, som bestyrede turistkontoret, var også den, som kom ned på camperpladsen og modtog pengene for overnatning. Der var heldigvis også en bagerforretning, som havde nogle gode kager til eftermiddagskaffen og også nogle lækre rundstykker, som vi hentede næste morgen.

7. juli

Hen på formiddagen kørte vi mod nord og vi fulgte en hovedvej op mod Soltau. Her kom vi forbi en gård, der solgte æg, æbler og meget andet. Vi købte både æg og æbler og fik en god snak med landmanden om verdenssituationen men specielt om, hvad det har kostet vesttyskerne at blive forenet med østtyskerne.

Anni havde en aftale ved tandlægen i Flensborg kl. 14.00. Vi blev enige om, at vi ville overnatte på Schlei Park i Schleswig. Så på vej til Flensborg kørte vi hen til pladsen og bestilte en plads, som vi selv kunne udpege i området, så vi var sikre på at kunne være der, hvis vi skulle komme sent på eftermiddagen.

Efter at have været i Flensborg ankom vi til Schlei Park omkring kl. 18.00 og kunne køre direkte til den bestilte plads. Pladsen ligger et godt stykke udenfor Schleswig lige ud til floden Schlei. Der er plads til 75 enheder. Vi fik os indrettet og efter aftensmaden kunne vi gå en tur langs floden.

8. juli

Hen på formiddagen kører vi det sidste stykke hjem efter, at vi har tømt toilettank og affaldsvand på rasteplads Aarslev vest i Sønderjylland.

Ferie langs Rhinen

28. Juni

Selv om vi har fået solceller m.m. manglede vi en battericomputer, der kunne vise, hvor mange Amp og Volt, som batterierne indeholdt.

Vi havde lavet en aftale med værkstedet i Süderlügum om at få installeret et sådant apparat. Vi havde købt den på nettet og fået den leveret til værkstedet.

Vi afleverede camperen først på formiddagen og aftalte, at vi kunne hente den midt på eftermiddagen.

Camperen var færdig omkring kl. 14.00, hvorefter vi handlede ind i Edeka i Süderlügum og kørte videre sydpå langs den tyske vestkyst indtil Husum, hvor vi kørte mod Fockbek. Her ville vi overnatte på parkeringspladsen hos Paulsens Gasthof, som vi plejede at gøre på vej på ferie.

Da vi ankommer til stedet, ser vi til vor overraskelse, at Paulsens Gasthof er lukket. Det er ærgerligt, for vi var glade for at spise på denne restaurant.

Vi beslutter at køre til Landhaus Spannen i Jevenstedt. Her har vi tidligere været og har været glad for at overnatte på hotellets parkeringsplads, hvor vi kunne tilslutte strøm uden beregning. Vi fik lige som sidste gang en dejlig fiskemenu og en god flaske hvidvin.

29. Juni

Efter at vi har spist morgenmad, gjorde vi os klar til at køre videre mod Rhinen. Vi har tidligere haft som princip, at vi ikke ville køre mere end max 250 km. om dagen. Denne gang fraveg vi dette princip og kørte direkte til Hünfeldt i det sydlige Hessen. Vi havde hjemmefra besluttet, at vi ville overnatte i denne by, som vi via internettet havde udset os, som en interessant by.

Vi ankom til Hünfeldt sidst på eftermiddagen til en plads lige udenfor byen på en stor græsklædt parkeringsplads, hvor en del af pladsen var forbeholdt autocampere. Vejret var godt. Solen skinnede og vi nød eftermiddagen udendørs på pladsen efter, at vi havde gået en lille tur i byen for at orientere os.

30. juni

Op på formiddagen gik vi igen en tur i Hünfeldt. Det er en rimelig stor by med en gammel bykerne, som er det mest interessante område. Der var forskellige udvalgte steder opsat bronze- eller jernskulpturer, som er udført af den samme kunstner. Bydelen bar præg af, at man gerne vil beholde og vedligeholde de gamle bygninger med bindingsværk og forskellige udsmykninger på facaderne. Der var på de offentlige pladser pyntet med blomsterkummer, som så ud til at blive vedligeholdt dagligt. Vi fandt et lille supermarked (Rewe), hvor vi handlede nogle småting, som vi manglede.

På vej tilbage til camperpladsen gik vi forbi et nonnekloster, som i tidens løb havde været brugt til mange ting blandt andet til hospital. Under krigen blev klostret brugt af nazisterne til kaserne og hospital.

Til klostret hørte en stor park, som lå ved siden af den offentlige park, hvor der var opsat forskellige ting til aktiviteter samt en scene til koncerter m.m.

Vi ville gå igennem klostrets park, men det viste sig, at den var totalt lukket, så den eneste måde at komme ud af parken på var at gå tilbage til indgangen. Vi gik derfor igennem den offentlige park tilbage til camperpladsen.

Da vejret var godt og solrigt, tilbragte vi resten af dagen ved camperen.