Rejser

17. – 18. maj.

Næste formiddag kørte vi til Dettelbach, som ligger 10 km. fra Kitzingen. Vi har været der før og ville gerne opholde os der i 2 døgn. Stellpladsen ligger helt ned til Mainzfloden ved siden af en lille færge, som fragter personer og biler over floden fra kl. 7 om morgenen til kl. 19 om aftenen.

Vi sørgende for ikke at ligge helt henne ved færgen, da det ellers kan virke lidt uroligt.

Først på eftermiddagen gik vi på indkøb i det lokale supermarked (Lidl). Resten af dagen nød vi det gode vejr på pladsen. Sidst på eftermiddagen så skyerne faretruende ud. Det havde været meget varmt og trykkende hele eftermiddagen og det endte da også med, at regnen styrtede ned med torden og lyn resten af aftenen og det regnede hele natten. Vi nåede lige at pakke alle udendørsmøbler, tæppe og baldakin væk. I et sådant tilfælde er det godt at camperen er hul indvendig.

Vi hyggede os resten af aftenen med god mad og en god film, da vi endnu ikke har fået installeret vores parabolmodtager.

Næste dag ville vi gå en tur og se, hvad der var at se i Dettelbach. Byen bestod af 2 dele. Den nyere del, der lignede andre byer med små forretninger og beboelseshuse og en gammel del, der så ud som om, at byen virkelig gjorde noget ud af at bevare den gamle byggestil. Man havde lavet stillegader, der primært var til gående og svage trafikanter og veje omkring bymidten, hvor der var megen trafik. Vi nød stillegaderne og fandt en postbutik, hvor man også kunne købe mange andre ting, såsom kontorartikler og vin. Vi købte 2 kasser rødvin fra området (Domina) og bar den tilbage til camperpladsen. Det var godt vejr og eftermiddagen gik med at nyde vejret og læse i en bog samt snakke med de andre autocamperturister, der var på pladsen.

19. maj.

Vi var blevet enige om, at vi ville besøge byen Rothenburg ob. der Tauber. Det var flere år siden, at vi var der, så et genbesøg var ikke af vejen.

Vi gik en tur rundt i byen, som denne dag havde mange besøgende. Der var amerikanere, der havde deres facon at være turister på, samt japanere, der virkede helt anderledes. Det var mest ældre amerikanere, hvorimod de japanske turister var meget yngre. Det er en flot by, der ikke var genstand for bombardementer under 2. verdenskrig. Selvom byen er en turistattraktion leves der også et normalt liv i byen. En af de mest fotograferede butikker i byen er der, hvor der sælges juleting hele året.

Alt ialt en by, der er et besøg værd.

Turen går til Frankenland - Mainzfloden

Vi startede onsdag den 13. maj omkring middag og kørte mod den Dansk-Tyske grænse, hvor vi gjorde enkelte indkøb og fik fyldt vore gasflasker op, da de ikke var helt tomme. Det er en smule billigere at fylde dem op end at bytte dem i grænsebutikkerne. Det kan betale sig, når flaskerne ikke er helt tomme.

Vi kørte derefter til Fockbech, hvor vi overnattede hos Paulsens Gasthaus. Vi kunne overnatte på deres parkeringsplads uden gebyr med strøm. Her spiste vi vores aftensmad. Værten havde et tilbud på rødspætter, som vi måtte spise alt det, vi kunne overkomme. Da vi elsker fisk, blev vi godt mætte.

Værten blev glad for Viktor (vores hund), som han fodrede med rå kyllingestykker. Paulsens Gasthaus passer fint som det første stop på til ferie i det øvrige Europa.

14. maj.

Dagen efter kørte vi ca. 400 km. Det var strålende solskin og vi nåede Bad Wildungen midt på eftermiddagen. Det er et godt tidspunkt at komme til et sted, Så er der gode chancer for, at stellpladsen ikke er fyldt op. Der er plads til 17 autocampere på pladsen, som er gratis at benytte. Dog beder man om, at betale 1 € for hver person og lægge dem i en dertil indrettet sparebøsse.

Desuden koster strøm 1 € for 1 kwh. Det er en dejlig plads i et roligt område, hvor der er mulighed for at gå tur med Viktor både morgen og aften. Efter at vi har indrettet os i en af parcellerne på pladsen, gik vi en tur op i byen, hvis gågadesystem havde bevaret den gamle tyske bygningsstil med bindingsværk. Da vi havde gået i byen i en times tid, gik vi tilbage til stellpladsen og nød resten af eftermiddagen der. For inden havde vi handlet i Aldi, som lå ved siden af pladsen.

15. - 16. maj.

Næste formiddag tømte vi toilet og affaldsvand og vi fyldte vandtanken op for 1 € og kørte Tiefendorf, som ligger i Thüringen. Der skulle vi hente en støvsuger til 12 volt, som vi havde bestilt på nettet. Vi betalte 38 € for støvsugeren. Det er halv pris i sammenligning med prisen i Danmark. Da byen lå ikke ret langt fra vor rute, var det ingen ulejlighed at hente den.

Vi nåede Kitzingen først på eftermiddagen og kørte ned til Mainzfloden, hvor der var en dejlig stellplads i første parket til floden. Det koster 5 € pr. døgn og vi blev på pladsen i 2 døgn.

Desuden kostede det 50 cent for 1 kwatt strøm. Vi fandt ud af, at det er billigere at bruge gas til køleskabet i stedet for strøm.

Vi gik en tur ad den gamle bro over Mainzfloden ind i byen Kitzingen. Vejret var dejligt og luften var 25 gr.

Vi fandt et supermarked (Norma), hvor vi købte rødvin (Domina) fra området. Vi fandt senere ud af, at vi for de 4 kartoner à 6 flasker havde sparet 12 € i stedet for at købe vinen i kooperativets udsalgssted udenfor byen.

Dagen efter nød vi hele dagen på pladsen. Vi havde taget stole og bord ud og slappede af i solskinnet.

Lørdag aften fandt vi en god restaurant, hvor vi fik en paneret forel med remuladesovs og kogte kartofler og dertil en skål salat.

Vi kunne godt have overnattet på den stellplads, der ligger udenfor byen, men den er meget dyr at overnatte på.

10 € for en overnatning + strøm.

Vi fandt derfor en stellplads på den anden side af A7 i byen Burgbernheim.

Stellpladsen lå udenfor byen ved siden af et naturområde. Det var gratis at overnatte på pladsen og det kostede 1 € for 1 kwatt. Der er plads til mindst 7 campere, men der var den aften kun 4. Det er en dejlig plads, hvor man dog skal passe på den landbrugstrafik, der farer forbi til og fra de græsmarker i naturområdet, som landmanden har rådighed over. Naturområdet er et godt sted at gå ture i. Der er asfalterede stier til både gående og cykler. Vejret var godt, og vi tilbragte eftermiddagen og aftenen i det fri.

20. maj.

Det var nu tiden at stikke næsen nordpå igen. Vi havde valgt at køre over Berlin, da vi via en internetbutik havde bestilt en ny navigator. (Navigon 7310), som skulle afhentes fredag den 22. maj om eftermiddagen.Vi kørte til Töpen, som ligger nordvest for Hof i nærheden af A9. Stedet hed Fattigsmühle. Det er en gammel vandmølle ved floden Saale. Adkomstvejen til møllen var over en meget smal bro, hvor vi måtte vippe sidespejlene ind mod førerhuset for at vi kunne komme over. Møllen var ombygget til et traktørsted, hvor der blev serveret forskellige retter. Stellpladsen var en parkeringsplads, hvor der på dette tidspunkt kun var 1 autocamper foruden os. Det var gratis at parkere der og strøm fik vi begge 2 fra en kølecontainer ved siden af. Vi skulle bare slutte os til den anden campers kabeltromle.

Der var megen aktivitet på stedet, da det dagen efter var Vaterstag, som herhjemme skal sammenlignes med vores grundlovsdag, men bliver fejret på Kr. Himmelfartsdag.

Hernede er det tradition, at manden i huset skal ud og have en god dag med familie og venner og om aftenen spise på restaurant. Vi fik at vide, at der ville komme op mod 400 besøgende til stedet den 21. maj.

21. maj.

Ægteparret i den anden camper skulle deltage i festligheder på dagen og vi sørgede for at komme væk fra stedet, før der begyndte at komme gæster, som allerede om formiddagen vil begynde at feste. Vi skulle over den samme smalle bro som dagen før. Der var ellers en anden vej væk fra stedet. Men der var opsat borde og stole i hele gården, så vi måtte igen over den smalle bro.

Vi fortsatte nordpå gennem det gamle Østtyskland, som stadig 20 år efter bærer præg af fortiden.

Vi ankom til Wiesenburg-Jeserig, hvor vi havde udset os. Familiehotel Brandtsheide som overnatningssted. Her kunne vi holde gratis, hvis vi spiste vores aftensmad på dette lille hotel, som må sammenlignes med et gasthof. Vi fik anvist en plads på et godt græsareal.

Det regnede hele dagen, som der var ikke andre muligheder en at hygge os i camperen hele eftermiddagen. Heldigvis havde vi købt nogen godt til eftermiddagskaffen inden vi kom til stedet.

Om aftenen fik vi os en god fiskeret og en flaske hvidvin. Så var aftenen reddet og vi hyggede os resten af aftenen.

22. maj.

Det var holdt op med at regne så vi tog os god tid med at komme af sted. Vi skulle være i Berlin kl.16 og havde masser af tid. Vi holdt masser af pauser på vejen til Berlin. Jeg havde frygtet at køre i Berlin med autocamperen, idet jeg nok havde forestillet mig smalle gader med megen trafik. Vi havde fået at vide, at stedet ikke var indenfor miljøzonen. GPSén fandt adressen og det var ikke så svært at køre i Berlin. Der var mere plads, en jeg havde forestillet mig. Vi fik købt den ny GPS og havde besluttet at køre til Tangermünde ved Elben.

Vi kørte gennem Potsdam og udenom Brandenburg om ankom ved 18-tiden. Pladsen var næsten fyldt op. Der var et virvar af strømkabler, da der kun var fire standere med hver 4 strømstik, Der var over 30 vogne på pladsen. Vi fandt en ledig plads og undersøgte, om det var muligt at få strøm et eller andet sted. Vi spurgte naboen, om vi måtte bruge hans tromlestik, men fik at vide, at ham, han havde lånt et stik af ville grille med sin el-grill om aftenen.

Vi opgav at holde på pladsen men fik tømt tankene og fyldt nyt vand på, inden vi kørte videre.

I vores bibel (Bordatlas) fandt vi en plads i byen Bertingen 25 km. syd for Tangermünde.

Vejen mellem de 2 byer var en kommunevej, der ikke havde været vedligeholdt de sidste 30 år.

Med megen rumlen i camperen og en tak for, at vi ikke har porcelæn i skabene, kom vi frem til Feriendorf Bertingen.

Det viste sig, at stedet var en gammel Jugendferiencenter fra DDR-tiden, som var ændret til et ferie- og fritidsområde med feriehytter og en restaurant med selskabslokaler.

Stedet bar dog stadig præg af datiden, da appelpladsen og fundamenterne til de tidligere bygninger stadig kunne ses. Når man stod på pladsen, kunne det fornemmes, hvordan børnene stod på appelpladsen og fik informationer fra det forhøjede podium. Flagstangen var stadig på midten af græsplænen. Det var et eget interessant sted at overnatte på. Vi sluttede aftenen af med at spise laks med asparges i restauranten.

23. maj.

Vi havde besluttet, at vi ville køre direkte hjem, selvom der var 600 km. Vi kørte ned på A2 og fortsatte til Hannover, og kørte derefter over på A7 til grænsen, fik handlet det, som børnene havde bestilt, når vi nu alligevel var ved grænsen.

Vi var hjemme ved 18-tiden.